Afledning af tag- og overfladevand i kloakerede områder

For ikke at overbelaste det eksisterende kloaknet opfordrer kommunen til, at tag- og overfladevand fra alt nyt byggeri, herunder også tilbygninger og småbygninger, skal håndteres på egen grund. Det er til gavn for miljøet, at regnvandet nedsives lokalt. Du kan læse mere om regnvandshåndtering her. En ejendoms afvandingsmulighed er bestemt ved en afløbskoefficient, der ikke må overskrides. Afløbskoefficienten er fastsat ud fra kloakledningernes dimension og hydrauliske belastning, og afløbskoefficienten er derfor et udtryk for, hvor meget regnvand, der maksimalt må afledes fra din ejendom til kloakken. Overskrides afløbskoefficienten, skal regnvandet fra de ekstra arealer føres til faskiner eller lignende på privat grund eller udledes via privat forsinkelsesbassin. Det vil derfor være en god idé, at du allerede fra starten i byggeprocessen eller anlægsarbejdet gør dig bekendt med om tag- eller overfladevandet skal håndteres på egen grund eller afledes til kloakken.
Etablering af faskine, regnbede mv. kræver en nedsivningstilladelse, som søges hos kommunen. Indsend gerne ansøgning om nedsivning af regnvand samtidig med din byggeansøgning. Du kan ansøge om at få tilbagebetalt en del af tilslutningsbidraget, hvis du afkobler dit regnvand og håndterer det på egen grund. Læs mere om tilbagebetalingsordningen her.

Serviceniveauer og befæstelsesgrader

Kloakker kan løbe over, og det sker typisk når vi har skybrud. Det betyder ikke, at kloakkerne ikke virker. De har bare nået et loft for, hvor meget de kan indeholde/transportere. Det er et uundgåeligt fakta, at kloakkerne af og til vil løbe over. Lige meget hvor store kloakker vi anlægger, vil der altid komme et skybrud der er stort nok til at de løber over. Inde for spildevand bruger man begreb som "Serviceniveauer" og "befæstelsesgrader".

Serviceniveauer

Når vi anlægger nye kloakker, bliver de dimensioneret til et bestemt serviceniveau. Et serviceniveau er et udtryk for, hvor kraftig en nedbørssituation kloakkerne skal kunne håndterer uden der sker oversvømmelser. Ingeniørforeningen har lavet nogle rapporter (skrifter) hvor man, på bagrund af regnhistorik og økonomiske nøgletal, har beregnet de mest hensigtsmæssige dimensioner på kloakker.
Beregningsforudsætningerne har dog ændret sig gennem årene, og du kan derfor ikke forvente samme serviceniveau alle steder i de kloakerede områder. For det første er der forskel på kloakeringsmetoden.

Du kan læse mere om kloakeringsmetoder her.

Der ud over har anlægsåret også en betydning. Gamle kloakker er typisk dimensioneret mindre, end dem der bliver anlagt i dag.
Serviceniveauer bliver typisk udtrykt ved en regnhændelse.

En regnhændelse beregnes ud fra, hvor mange millimeter nedbør der kommer i et 10 minutters interval.

Ud fra en historik over tidligere nedbørshændelser, kan man give et bud på sandsynligheden for, hvor ofte en bestemt nedbørshændelse vil forekomme. For eksempel vil 13,8 millimeter nedbør på 10 minutter statistisk set forekomme hvert 10. år.
Denne beregningsmetode adskiller sig derfor fra den mere kendte "skybrudshændelse", hvor man siger minimum 15 millimeter nedbør på 30 minutter.
Vi har forsøgt at gøre de faglige begreber lidt mere håndgribelige med dette skema:

Reghændelse/år millimeter/10 minutter millimeter/30 minutter
1/20 16,8 26,82
1/10 13,8 22,14
1/5 11,4 16,92
1/2 8,4 12,24
1 6,6 9,72
2 4,98 7,38
5 3,12 4,68

Serviceniveauer er dog ikke afhængige af nedbør alene. Begrebet befæstelsesgrader har også stor betydning.

Befæstelsesgrader

Befæstelsesgrader er et udtryk for, hvor stor en del af et område der er "belagt" med overflader som veje, tage, parkeringspladser, flisebelagte terasser mm. Belagte (eller impermeable) overflader betyder, at regnvand ikke kan nedsive og derfor skal bortledes. I nogle kloakerede områder, sker bortledningen typisk til kloakken.
Denne befæstelsesgrad har stor betydning for, hvor meget regnvand der skal håndteres i kloakkerne. Jo mere befæstet et område er, desto mere regnvand skal kloakkerne kunne rumme.
Som tidligere nævnt, er kloakkerne dimensioneret ud fra nogle forudsætninger som for eksempel nedbørshændelsen. Befæstelsesgraden indgår også i beregningen. Eksempelvis er mange kloakker, i byområder med parcelhuse, dimensioneret til en befæstelsesgrad på 25%.

Eksempel: Ejendommen Eksempelvej 4 har en matrikel på 1000 m2. Tagfladen på huset er på 200 m2. Derudover er der en garage på 50 m2 og en flisebelagt indkørsel på 80 m2 Alle fladerne er tilsluttet kloakken Dette giver en samlet befæstelse på 330 m2 Omregnet til procentvis befæstelse, fås en befæstelsesgrad på 33%

Ovenstående eksempel viser at ejendommen vil udlede for meget regnvand til kloakken, hvis den ligger i et område med maksimal tilladt befæstelse på 25%.
Dette kan give problemer i forbindelse med serviceniveauet. Hvis der udledes mere regnvand end kloakkerne kan håndterer, vil det ikke være muligt for forsyningsselskabet at sikre det serviceniveau der gælder for området. Der skal altså en mindre regnhændelse til, for at kloakkerne løber over.

Afløbskoefficienter

Afløbskoefficienten angiver, hvor stor en del af det regnvand, der falder på en matrikel, som må ledes væk fra arealet og ned i kloakken. I en park eller et grønt område vil regnvandet for en stor dels vedkommende kunne sive ned i jorden; vandet vil ikke løbe på overfladen og ned i kloakken, så her vil afløbskoefficienten være nul. På parkeringspladser, veje, flisebelægninger og tage - det man kalder befæstede arealer - er det ikke muligt for vandet at sive ned. Den andel af vand, som må afledes til kloakken fra eksempelvis center- eller industriområder er større end i boligområder, fordi parcelhushaver normalt rummer en del græsareal, hvor vandet kan sive ned - det gør center- og industriområder ikke, så her vil afløbskoefficienten være høj.

Arealanvendelse Maksimal tilladelig afløbskoefficient
Villaer 0,25
Rækkehuse Individuelt
Etageboliger Individuelt
Centerområder Individuelt
Erhverv Individuelt